Lav en liste med alt det, du ønsker i køkkenet og prioriter.
Tænk over hvad køkkenet skal indeholde med hensyn til hvidevarer, husholdningsprodukter, bordplads og opbevaring. Prioriter det, der er vigtigst for dig. Alle har en køkkendrøm, men det kan være svært at få plads til alt det, man ønsker, samtidig med at budgettet kan være begrænset. Derfor er det godt at begynde med det, som er vigtigst for dig.
Hvordan skal jeg placere hvidevarerne i mit køkken?
Du kan med fordel placere din opvaskemaskine tæt ved køkkenvasken, hvor du allerede har tilgang til vand og afløb. Hvis du vælger en indbygget ovn og en kogeplade, behøver du ikke placere disse ligesom et komfur (ovnen under kogepladen), men kan med fordel placere ovnen i behagelig arbejdshøjde i et højskab. Vær forsigtig med at installere en ovn lige ved siden af et køleskab eller en fryser – det kan lade sig gøre, men du skal sørge for at køkkenskabet er kraftigt nok til at holde varmen væk fra køleskabet/fryseren.
Hvordan skal du planlægge dit køkken?
Tænk over, hvordan du vil bevæge dig rundt i køkkenet. Tag udgangspunkt i det, som man kalder køkkenets gyldne trekant: køkkenvask, køle-/fryseskab og kogeplade/ovn. Det er disse områder, vi bevæger os mest mellem. Planlæg afsætningsplads rundt om kogepladen og køkkenvasken, så du nemt kan skylle grøntsagerne og tilberede maden.
Tænk dagslys ind og tænk på at højskabe skal placeres, så de ikke skygger for lysindfaldet. Planlæg opbevaring helt fra starten. Det er rart at kunne stille køkkenmaskiner, stegefade, bageforme og gryder væk på en fleksibel måde, men stadig have hurtig tilgang til dem.
Ergonomi i køkkenet.
Du kommer til at tilbringe meget tid i køkkenet, så forsøg at indrette det så praktisk som muligt. Hvis du har plads, kan du indrette det sådan at hvidevarerne er placeret i en behagelig arbejdshøjde. Det er en god idé at placere ovnen i en højde, så det er lettere og mere ergoomisk at sætte bagepladerne ind og tage dem ud igen.
Sørg for at have afsætningsplads i nærheden af køkkenvasken og kogepladen.
Åben planløsning? Tænk på lyd.
Hvis du planlægger et køkken med åben planløsning, er det fornuftigt at tænke lidt mere over emhættens og opvaskemaskinens lydniveau. Som en vejledning til lydniveauet er en almindelig samtale mellem to personer omkring 60 dB, og en hvisken på ca. 40 dB.
Når du skal vælge emhætte, så tænkt også over, at ved en åben planløsning mellem køkken og stue, bliver arealet meget større, så emhættens kapacitet skal tilpasses det samlede antal kvadratmeter.
Kerttu Niskanens nye køkken.
Kerttu Niskanen, en flerfoldig finsk medaljevinder i skiløb, realiserede sin køkkendrøm sammen med sin mand. Det gamle køkken var mere end 20 år gammelt, og det var på tide at renovere det. Se Kerttus nye køkken med Bosch hvidevarer og husholdningsapparater. Få inspiration og ideer til valg af dit eget køkken.
Følg familien Fernströms køkkendrøm.
Læs mere om hvordan familien Fernström, kendt fra svensk TV, planlagde deres nye køkken - fra skitse til færdigt køkken. Her finder du praktiske tips, din egen checkliste og inspiration.