Følg familien Fernströms planlægning af nyt køkken.
Her kan du følge, hvordan familien Fernström oplevede deres køkkenplanlægning fra skitse til færdigt køkken. Mange drømmer i denne tid om at renovere og udleve boligdrømme, og vi giver dig her både praktiske tips og inspiration til indretning af nyt køkken. I foråret 2021 begyndte familien Fernströms samarbejde med Bosch hvidevarer. Da Linus Fernström selv designede huset, som ligger med en fantastisk udsigt i Stenungsund i Sverige, kunne familien tidligt planlægge, hvilke hvidevarer, de ville have. Krav til bæredygtig kvalitet, stilrent og ”langtidsholdbart” design kombineret med praktiske funktioner, samt muligheden for at Wi-Fi tilslutte hvidevarerne resulterede i det oplagte valg: Bosch. Indretningsbillederne er taget af Fernström-familien, og du kan se mere på deres Instagramkonto @villafernstrom
Hvorfor havde I behov for at designe et nyt køkken?
Det startede da vi begyndte at planlægge at bygge et nyt hus. De seneste tre år havde vi boet i et gammelt hus fra 50’erne med et køkken, der var lige så gammelt.
Det gamle køkken havde en mindre flatterende emhætte, en ovn, der kun fungerede på halv kraft, og et køleskab, der var meget svært at åbne. Vi er ikke krævende mennesker, så vi affandt os på en eller anden måde med det, men med det nye køkken er det gået op for os, hvor upraktisk det gamle køkken var.
Hvordan fik I inspiration til nyt hus og køkken?
Linus arbejder nu som designer og har tegnet både hus og køkken selv. Køkkenet skal smelte så meget som muligt sammen med den åbne planløsning og udsigten mod havet. Håbet var at køkkenet skal minde mere om en møblering end blot et køkken. Det var en selvfølge med integreret emfang i kogepladen for en, der er minimalistisk til fingerspidserne. Det samme gjorde sig gældende med de integrerede hvidevarer; køleskab, fryser og opvaskemaskine.
Hvad begyndte I med, da I skulle planlægge jeres nye køkken?
Planløsningen var alfa og omega i køkkenplanlægningen, men vi ville heller ikke give køb på designet. Køkkenbordet skal ligne en kommode mere end et køkkenbord. Og hvem placerer en stor emhætte over en kommode...?
Hvad var jeres "musthaves"? Og ting, som I bestemt ikke ville have i køkkenet?
Vores musthaves i køkkenet var en dampovn, da vi tilbereder ekstremt meget fisk. Det er noget af en forskel, når vi sammenligner dampovnen med en standardovn! Vi ønskede selvfølgelig også en stille opvaskemaskine, da vi har en åben planløsning. Vi ville ikke have en stor emhætte, da en sådan både giver mindre bevægelsesfrihed og griber ind i designfriheden. Så det, vi nok er mest glade for, er det integrerede emfang i induktionskogepladen fra Bosch, det er det perfekte match til det øvrige design.
Var der nogle særlige mål eller funktioner, som I ville prioritere?
Vi ønskede en bred kogeplade (80 cm) med integreret emfang, dvs. et emfang, som er indbygget i selve kogepladen, og så ville vi helt bestemt have en dampovn. Vi ønskede også et varemærke, som vi ved er af højeste kvalitet. Med den kombination blev Bosch det naturlige valg.
Hvad gik, som I havde forestillet jer? Hvilke ”fejl” vil I dele, som er gode at holde øje med?
Installation gik meget godt. Da vi ikke valgte kulfilter i kogepladens emfang, var det sværeste at placere luftkanalen til aftræksemfanget til kogepladen nøjagtigt på millimeter, men det gik efter en grundig kontrolmåling. Tips: Brug en vakuumsugekop (som man har til glasruder), når kogepladen skal monteres. Husk også drypbakke under opvaskemaskinen og køleskabet/fryseren. Set i bakspejlet skulle vi også have tænkt os om en ekstra gang, og indrettet et bedre system til affaldssortering.
Kan du fortælle os mere om, hvordan I bruger de Wi-Fi-tilsluttede produkter?
Vi valgte Bosch, og vi er tilfredse med at have alle hvidevarer fra samme varemærke, ikke kun på grund af designet, men også fordi appen giver os mulighed for at betjene og kontrollere hvidevarerne samlet et sted.
Appen, som hedder Home Connect, er også praktisk, for eksempel kan man se status på maden i ovnen, når man er i en anden del af huset eller få forslag til opskrifter. Et andet stort plus er også, at alle brugsvejledninger er samlet i appen, så man slipper for at holde styr på dem.
Hvad er på jeres Top 5 i køkkenet?
1) Planløsningen fungerer perfekt.
2) Vores store walk-in spisekammer.
3) Køkkenet har den helt rigtige størrelse, og pladsen mellem køkkenbordet og kogeøen er perfekt.
4) At vi kunne skjule køleskabet, fryser og opvaskemaskine i betragtning af det minimalistiske design.
5) At vi har fundet en løsning uden en synlig emhætte.
Kan du tilbyde en tjekliste med ting, man skal overveje, når man planlægger nyt køkken?
1. Tag dig tid, overvej og overvej en gang til.
2. Tænk langsigtet. Sats ikke på noget, der kan være et modefænomen. Forhåbentligt skal køkkenet holde i mange år.
3. Gennemgå budgettet, sats på kvalitet, et flot køkken er en investering.
4. Skal man have synlige hvidevarer, så hold jer til den samme produktlinje.
5. En kogeplade med integreret emfang er noget dyrere, men hvis man trækker de omkostninger fra, som en almindelig emhætte koster, er forskellen nu ikke så stor.
6. Undervurder ikke behov for opbevaring. Udnyt pladsen så godt som muligt.
7. Kombiner produkterne, f.eks. damp eller mikroovn i den almindelige ovn. Vi var bekymret for, at det skulle gå galt, når vi har en integreret mikroovn i ovnen (”nu er laksen i ovnen, når jeg vil bruge mikroovnen”), men det er gået udmærket.
8. Hvis I har en åben planløsning eller bor i lejlighed, vælg en stillegående opvaskemaskine.
9. Husk affaldssorteringen! Hvor skal du opbevare al den plastik, pap, metal, glas osv., der skal genanvendes?
10. Byg et walk-in spisekammer, hvis der er plads.