7 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du køber et nyt køleskab, fryseskab eller køle-/fryseskab.
1. Skal det være et fritstående eller indbygget køleskab, køle-/fryseskab eller fryseskab?
2. Køle-/fryseskabe, køle-/fryseskabe med franske døre eller kun køleskab, hvilken type passer bedst til dig?
3. Hvilken størrelse skab - højde, bredde, dybde - passer til dit køkken?
4. Hvor vigtigt er et energieffektivt køleskab, fryseskab eller køle-/fryseskab?
5. Hvordan vil du rengøre køleskabet og afrime fryseren?
6. Hvilken indretning og skuffer passer til dine indkøb og madvarer?
7. Hvilke smarte funktioner gør hverdagen nemmere?
Måske er du også interesseret i at finde ud af:
Hvilket køleskab, køle-/fryseskab eller fryser skal jeg købe? Få hjælp med produktguiden.
Hvad skal du tænke på, når du køber et nyt køleskab, kombineret køle-/fryseskab eller fryseskab? Det første valg står imellem en fritstående eller indbygget model. Hvilket mål - højde, bredde, dybde - passer ind i dit køkken? Vil du have maden til at holde sig frisk ekstra længe? Så gå efter VitaFresh-skuffer. Vælg No Frost, hvis du vil slippe for at afrime fryseren. Eller Low Frost, hvis du gerne vil afrime, men mere sjældent end et traditionelt skab uden afrimningsteknologi.
Nedenfor finder du vores købsguide for køleskabe, køle-/fryseskabe og fryseskabe. Den giver et klart overblik over vigtigste ting, du skal tænke over, for at træffe et velovervejet valg. Når du er klar til at vælge en model, eller hvis du har brug for hjælp til at begrænse dine valg, kan du altid få hjælp af produktguiden.
1. Skal det være et fritstående eller indbygget køleskab, køle-/fryseskab eller fryseskab?
Det første valg, du skal træffe, er om du ønsker en fritstående eller indbygget model? Der er fordele ved begge løsninger:
Fritstående skab giver dig mere fleksibilitet.
Et fritstående køleskab, køle-/fryseskab eller fryseskab er separat i forhold til resten af køkkenet, hvilket betyder, at det ikke er integreret eller bygget ind i et skab. Denne fleksibilitet betyder, at du kan tage det med til et nyt hjem. En række forskellige fronter og designs betyder at du kan matche køleskabet, køle-/fryseskabet eller fryseskabet med dine andre hvidevarer - eller skabe et visuelt blikfang.
Indbygget skab for et stilrent look.
Ved et indbygget køleskab, køle-/fryseskab eller fryseskab, også kendt som integrerbare løsninger, hvor man monterer en køkkenlåge på skabet, der passer til køkkenskabene, hvilket skaber et stilrent, ensartet udseende.
2. Køle-/fryseskabe, køle-/fryseskabe med franske døre eller kun køleskab, hvilken type passer bedst til dig?
Har du altid drømt om et stort køle-/fryseskab med masser af plads til at opbevare friske og frosne madvarer? Eller måske står det praktiske øverst på din liste, og du vil have et nyt køle-/fryseskab af høj kvalitet, der skal erstatte et skab efter mange års tro tjeneste. Brug et øjeblik på at overveje de forskellige muligheder:
Køle-/fryseskabe
Holder madvarer kolde eller frosne. Fås i mange størrelser og dimensioner – fås som fritstående og indbygget, også kendt som integreret.
Vores bedste køle-/fryseskabe
Vores bedste integrerede køle-/fryseskabe
Køle-/fryseskabe med franske døre
Et iøjnefaldende, fritstående køle-/fryseskab med masser af opbevaringsplads.
Se vores French Door køle-/fryseskabe med masser af plads
Køleskabe
Opbevar friske madvarer på en effektiv og organiseret måde. Fås i forskellige størrelser og dimensioner – fås som fritstående og indbygget.
Vores bedste køleskabe
Vores bedste integrerede køleskabe
Fryseskabe
Opbevar madvarer effektivt og tø op på et senere tidspunkt. Fås i forskellige størrelser og dimensioner – fås som fritstående og indbygget.
Vores bedste frysere
Vores bedste integrerede frysere
3. Hvilken størrelse skab - højde, bredde, dybde - passer til dit køkken?
Ved valg af et nyt køleskab er det afgørende, at du ved præcist, hvor meget plads du har til rådighed til dit nye køle- og/eller fryseskab. Dette er især vigtigt, hvis du har en niche, skabet skal passe ind i eller du udskifter et indbygget køleskab.
Vælg den rigtige størrelse - højde, bredde og dybde:
- Mål nichens højde, bredde og dybde korrekt, og vælg et produkt i overensstemmelse hermed.
- Skal et indbygget køleskab udskiftes? Mål dit nuværende køleskab.
Et andet aspekt, du skal overveje, er bredden på skabet. Herunder ses lidt generel vejledning. Et bredt køleskab kan være ret praktisk, hvis du bor på landet og har langt til dagligvarebutik eller hvis du vælger at handle stort ind.
Et standard køleskab, skøle-/fryseskab eller fryseskab er 60 cm bredt Passer til mindre husholdninger på 1-2 personer. |
Et XXL-køleskab eller køle-/fryseskab er 70 cm bredt eller bredere Passer til familier med 3-4 personer. |
Køl-/frys med franske døre og fryseskuffe 90 cm bredt Passer til store familier eller dem, som kan lide at have gæster. |
4. Hvor vigtigt er et energieffektivt køleskab, fryseskab eller køle-/fryseskab?
Hvor meget energi bruger et køleskab egentlig? Dit køleskab står for op til 20 % af dit hjems samlede elforbrug. Så meget desto større grund til at vælge et energieffektivt skab, når du skal købe nyt.
I marts 2021 blev en ny og forenklet energimærkning introduceret i EU. De nyskalerede energimærkninger går nu fra A (mest energieffektiv) til G (mindst energieffektiv) og hjælper dig med at sammenligne energiforbruget for hvidevarer som f.eks. køleskabe.
Eksempel: Et køleskab med energiklasse C i den nye energimærkning svarer til en A+++ vurdering ved den gamle energimærkning.
Valg af et energieffektivt køleskab reducerer dine strømudgifter væsentligt og reducerer dit CO2-aftryk.
5. Hvordan vil du rengøre køleskabet og afrime fryseren?
Det er vigtigt at vælge et køleskab, der er nemt at rengøre. Se efter modeller med udtagelige hylder og glashylder.
Når det handler om afrimning er mange fryseskabe og køle-/fryseskabe udstyret med praktisk No Frost-teknologi. Det forhindrer dannelse af rim og is, så du aldrig igen selv behøver afrime fryseren. Det sparer dig tid og besvær.
6. Hvilken indretning og skuffer passer til dine indkøb og madvarer?
Forestil dig en typisk tur til supermarkedet. Hvilke madvarer køber du normalt? Varerne i din pose påvirker pladsen og indretningen, dvs. de hylder og skuffer, som du bør have i dit køleskab eller fryser.
Frugt og grøntsager: Gå efter en stor grøntsagsskuffe eller køleskab med VitaFresh-skuffer for at holde dine favoritter friske ekstra længe.
Fersk fisk og kød: En skuffe, som holder 0°, er perfekt til opbevaring af fersk kød og fersk fisk. Med VitaFresh pro holder du fisk og kød frisk op til 3 gange længere.
Frostvarer: Har du mange frostvarer, er et kombineret køle-/fryseskab med stor frysekapacitet nødvendigt.
Drikkevarer: Få en flaskehylde, som fås som tilbehør.
7. Hvilke smarte funktioner gør hverdagen nemmere?
Markedets nyeste køleskabe, fryseskabe og kombinerede køle-/fryseskabe kan meget mere end blot holde mad og drikke koldt. Selvom du ikke har brug for et skab, som har alle faciliteter, er det værd at udforske de nyeste innovationer og derefter beslutte, hvilke der vil lette din hverdag.
Med den smarte Home Connect-app kan du holde styr på dit køleskab fra Bosch direkte fra din smartphone eller tablet. Holde øje med og tilpasse temperatur, belysning og andre indstillinger. Uanset om du er på ferie eller arbejde, modtager du en notifikation, hvis du lader køleskabsdøren stå åben, og kan endda indstille køleskabet til ferietilstand.
Hvilke køleskabsmærker er de mest pålidelige?
Valget af det bedste køleskab, køle-/fryseskab eller fryseskab afhænger af dine personlige præferencer og behov. Du kan dog altid stole på vores produkter, som er kendt for deres høje kvalitet. Talrige udmærkelser fra uafhængige testinstitutter bekræfter deres fremragende pålidelighed og ydeevne. Hvilket køleskabsmærke er det bedste? For os er svaret enkelt. Med et Bosch-produkt kan du være sikker på en pålidelig drift dag efter dag, år efter år.
Hvor længe forventes det at et køleskab, køle-/fryseskab eller fryseskab skal holde?
Generelt har et køleskab eller fryseskab en levetid på omkring 10 år. Vores køleskabe, som er bygget på tysk ingeniørkunst, er udviklet til at holde i mindst 10 år eller længere. Vi sikrer, at alle produkter, der forlader vores fabrikker, overholder vores høje kvalitetsstandarder gennem omhyggelig kontrol.
Fritstående køleskabe med PerfectFit kan placeres plant i nichen. Ingen afstandskrav – værdifulde centimeter spares. I alle andre tilfælde skal der være et mellemrum på mindst 50 mm hele vejen rundt for optimal køling.
Ved integrerbare køleskabe skal du sørge for, at der er indbygget luftventilation i skabene.
Det er bedst ikke at udsætte køleskabet for en varmekilde såsom en ovne eller kogeplade – eller direkte sollys. Hvis det ikke kan undgås, kan varmeoverførslen minimeres ved at bruge en egnet isoleringsplade eller bevare en afstand på mindst 30 mm fra komfur, kogeplade og ovn.
Ja, så længe der er et mellemrum på mindst 50 mm imellem de to apparater, hvis de monteres side om side.
Du får optimal energieffektivitet, hvis du placerer det mod en væg, der ikke er udsat for direkte sollys. Det anbefales ikke at have en ovn eller en anden varmestrålende kilde direkte ved siden af køle-/fryseskabet. Sørg for, at der er tilstrækkelig ventilation bagved dit køle-/fryseskab. Det holder energiforbruget nede.
Glidende hængsler.
Enhedens front er fastgjort til skabsdøren med et glidende hængsel.
Alt-i-et hængsel.
Med et alt-i-et hængsel er enhedens front og dør fast sammenkoblet. Det betyder, at åbningsvinklen er større og hængslet kan klare en højere belastning. Hængslet kan også have softClose.
SoftClose gør, at døren lukkes automatisk og dæmpe, og at døren ikke kan smækkes i. Det forhindrer, at mælk og andre væsker løber ud i køleskabet.
Hvis du har indbygningskøleskab eller fryseskab er det hængslerne, der sætter begrænsning for det materiale, som døren kan fremstilles i. Det skyldes, at vægten på døren bliver for høj og belaster hængslerne. Vægten af døren stiger også på grund af det, der opbevares i dørhylderne. Så en tung trædør og meget i dørhylderne vil belaste hængslerne ekstra meget.
Det anbefales, at du spørger din forhandler om, hvor meget din dør må veje, hvis det varierer mellem de forskellige modeller.
Se venligst installationsvejledningen for mere information om anbefalingerne. Den medfølger produktet eller kan downloades fra hjemmesiden.
Hvor kan jeg købe Bosch-produkter?
Køb dine Bosch-produkter direkte online på Bosch-home.dk. Du betaler nemt med kort eller Klarna, og efter et par dage har du dit Bosch produkt hjemme hos dig. Er produktet ikke på lager hos os, eller vil du gerne se på dit produkt, før du beslutter dig? Du kan vælge at købe online hos en af vores forhandlere ved at klikke på "Køb hos forhandler" eller find en forhandler ved at anvende linket nedenfor.