Sådan yder din emhættemotor sit bedste, og sådan får du mindre lugt og fedt i dit køkken.
Jo mere fedt der er i filtrene, desto mindre luft kan der strømme igennem. Det forringer emhættens funktion. Et mættet filter kan give utilstrækkelig udsugningseffekt, støj og lugt i køkkenet. Vi foreslår, at du gør det til en vane at rengøre fedtfiltrene ca. 1 gang om måneden, eller hvis emhætten har fleece- eller papirfedtfilter bør de udskiftes regelmæssigt. Hvis emhætten kører recirkulation med et almindeligt kulfilter bør dette også udskiftes regelmæssigt eller ca. en gang hver 3. måned.
Hvordan rengøres metalfedtfiltrene?
Fjern filtrene ved at følge anvisningerne i brugsanvisningen. Tør alt overskydende fedt væk med et tørt stykke køkkenrulle. Læg filtrene i blød i varmt vand med opvaskemiddel i et par timer, og børst forsigtigt rundt i vandet for at løsne fedtpartiklerne. Brug ikke produkter, der indeholder ammoniak, slibemidler eller ovnrens. Skyl filtrene, og lad dem tørre, før du sætter dem tilbage i emhætten.
Rengøring af metalfiltre i opvaskemaskinen
Metalfiltre kan vaskes op i opvaskemaskinen på højeste temperatur, men du bør ikke have andre genstande eller bestik i samme opvask. Du kan sprøjte filtrene i forvejen med vores testede og godkendte fedtopløsende rengøringsmiddel for endnu bedre resultat. Vi anbefaler, at fedtfiltrene rengøres en gang om måneden, afhængigt af hvor meget emhætten bliver brugt.
Bemærk: Opvask af filtrene i opvaskemaskine kan give en let misfarvning.
Hvis metalfiltrene bliver slidt og skal udskiftes, kan du købe nye i Bosch eShop. Følg emhættens brugsanvisning ved afmontering og udskiftning af filtre.
Hvor ofte skal et kulfilter udskiftes?
Aktive kulfiltre bruges til at neutralisere lugte, når emhætten recirkulerer luften i køkkenet. Kulfiltre kan ikke rengøres, og skal derfor udskiftes, når de er mærkbart snavsede eller misfarvede (som regel hver 2. til 3. måned afhængigt af brugen af emhætten). Hvis dit kulfilter er snavset og tilstoppet, kan emhætten ikke yde sit bedste, og det går ud over luftkvaliteten i køkkenet.
Ved du hvilket kulfilter der passer til din emhætte, kan du gå videre ved at bruge linket nedenfor "Se aktive kulfiltre".
Hvis du ikke ved, hvilket kulfilter der passer til din emhætte, kan du ved hjælp af vores søgefunktion nedenfor angive emhættens E-nummer og finde frem til det kulfilter der passer til din emhætte.
Indtast emhættens E-nummer, og find ud af, hvilket filter du skal købe.
Hvis du ikke ved, hvor typeskiltet med produktets E-nr. er placeret, kan du bruge funktionen herunder til at finde typeskiltet.
Hold emhætten skinnende ren
Hvordan fjernes fedt fra rustfri ståloverflader?
Brug et mildt, ikke-slibende rengøringsmiddel eller vores testede og godkendte fedtopløsende rengøringsmiddel. Det vil uden besvær fjerne snavs og fedt uden at beskadige overfladen.
Bemærk: Visse rengøringsmidler til rustfrit stål er kendt for at have negative virkninger på andre materialer end rustfrit stål. Brug kun rengøringsmidler til rustfrit stål til dele af rustfrit stål!
- Til effektiv fjernelse af fedt og snavs
- Til køkkenskabe, hvidevarer, fliser, glasflader, emhætter, mikrobølgeovne, kogeplader og flader i rustfrit stål
- Biologisk nedbrydeligt
- Bør ikke anvendes på dørpakninger, coatede eller malede overflader, eller på udtag inde i ovnen.
Undgå mærker på dine overflader af rustfrit stål
Du kan behandle overfladen med vores olieimprægnerede plejeklud, som øger modstandsdygtigheden over for fingeraftryk og mærker. Nogle bruger babyolie eller lignende produkter på rustfrit stål. Disse produkter virker dog ikke, fordi de tiltrækker støv og fnug og efterlader en aflejring. Plejeolien, som findes i kludene, kan også bestilles i flaske hos os. Den er fødevaresikker og kan bruges på overflader, der er i kontakt med fødevarer.
- Specialolie, der beskytter fladerne mod fingeraftryk og snavs
- Giver produkter af rustfrit stål en flot glans
- Velegnet til kolde og varme overflader
- Testet og godkendt rengøringsmiddel
- Må kun bruges på rustfri stålflader
- Sælges som klude og flaske
Produkt findes i nedenstående online-butikker
*Hvis du klikker på knappen "Køb fra forhandlere", foretages en registrering af din købsproces, se Privatlivspolitik. Når du bruger knappen "Køb fra forhandlere", accepterer du registreringen.