Er du ikke tilfreds med opvaskeresultatet? Bare rolig. Problemet er normalt noget, du selv kan løse. Nedenfor finder du fem mulige årsager til et utilfredsstillende opvaskeresultat, og vejledning i, hvordan du kan løse problemet.
Læs fejlafhjælpningen nøje igennem for at få opvaskemaskinen til at fungere optimalt igen.
1. Kontrollér, om opvasketabs opløses
En af hovedårsagerne til et ringe opvaskeresultat kan være, at opvasketabs ikke opløses ordentligt. Dette kontrolleres ved at finde bakken til opsamling af opvasketabs, og se om opvasketabs er helt opløst.
2. Kontrollér, om spulearmene er blokeret
Spulearmene skal kunne rotere frit, og der må ikke være tegn på blokade på tværs af dyserne på spulearmene. Hvis de er blokeret, kan du bruge en pincet eller tandstikker til at rengøre dyserne for rester. Blokerede spulearme kan ikke fordele vandet tilstrækkeligt, så opvasketabsen kan opløses.
Rengør opvaskemaskinens spulearme.
Følg instruktionerne i videoen for at rengøre opvaskemaskinens spulearme.
Vejledning trin for trin:
3. Kontrollér nu filtret
Opvaskemaskinens filter er konstrueret til at fange snavs og rester fra servicet og de dele, der skal vaskes. Hvis filtret tilstoppes, vil maskinens vandstrøm blive forstyrret, og opvaskemaskinen fungerer ikke længere korrekt. I nogle tilfælde kan snavs sætte sig på servicet eller dele, der vaskes, igen.
Følg instruktionerne i videoen for at rengøre opvaskemaskinens filtersystem.
Vejledning trin for trin:
4. Kontrollér, om maskinen er fyldt korrekt
Det er meget vigtigt, at opvaskemaskinen fyldes korrekt, for at få et effektivt opvaskeresultat. Hvis servicet ikke placeres korrekt, når vandet ikke alle dele, der skal vaskes, og maskinen skal køre en gang til for at rengøre nogle få dele, der stadig er snavsede. Kopper og glas skal placeres i den øverste kurv. Bemærk, at bestik ikke skal placeres over bakken til opsamling af opvasketabs, da de kan blokere låget til vaskemiddeldispenseren, så opvasketabsen ikke opløses. Opvaskemaskinens nederste kurv bruges til at placere gryder, pander og tallerkner. Meget snavsede pander skal placeres i den nederste kurv, hvor spulestrålen er mere intens, og der er mere plads til rådighed.
Følg disse otte tips om, hvordan du fylder din opvaskemaskine korrekt:
Øverste kurv
1. Sikkert sted for kopper, glas og små skåle.
Sørg for, at der er nok afstand imellem delene. Det er vigtigt, da delene ellers kan gå i stykker og fedtpletter ikke forsvinder. Høje champagne- og vinglas skal i den nederste kurv, hvor de kan placeres i en sikker glasholder.
2. Anbring plastik, der tåler maskinopvask, i øverste kurv for at holde dem væk fra høje temperaturer.
Nederste kurv
3. Store dele såsom tallerkner, salatskåle og pander skal i den nederste kurv, hvor der er mere plads. Du kan sågar vaske bageplader, grillriste eller køleskabshylder i opvaskemaskinen.
4. Der er ingen grund til at forskylle service, inden det kommer i maskinen, da skylleprogrammet gør dette, og opvaskemidlet skal have noget snavs at arbejde med. Du skal dog altid skrabe store madrester af, da de kan blokere opvaskemaskinens filter eller bevæge sig gennem filtersystemet ned i pumpen.
5. Serveringsfad og skærebrætter stilles i siden. Det skyldes, at store dele nemt kan være i vejen for spulearmene og blokere vandstrømmen. Skærebrætter af træ kan rengøres i opvaskemaskinen, men vi anbefaler opvask i hånden for at undgå splinter.
6. Fastspænd for at rengøre. Du kan fastspænde sutteflasker og andre små plastikdele såsom låg og kopper for en mere stabiliseret vask.
Bestik
7. Placér knive med den skarpe side nedad. Dermed undgås skader, når opvaskemaskinen skal tømmes, samt at bakterier kommer i direkte kontakt med skæret. . Du skal dog placere meget skarpe knive på en måde, så de ikke kan skære hul i belægningen og dermed ødelægge bestikkurv eller bestikbakke.
8. Bland bestikket, hvis maskinen ikke har en bestikbakke. Gafler og skeer i bestikkurven skal blandes for at forhindre sammenfiltring og blokering af vandet. Hvis opvaskemaskinen har en bestikbakke, skal samme type dele placeres langs hinanden for at spare plads.
5. Kontrollér programindstilling og opvaskemiddel
For at rengøre mere snavset service med genstridige, fastbrændte madrester, anbefaler vi at vælge et program med en højere temperaturindstilling. Se brugsanvisningen for flere oplysninger om programindstillinger.
Nogle gange kan problemet løses ved at bruge opvaskemiddel i stedet for opvasketabs.
Har du kontrolleret vores tips, og er problemet ikke forsvundet?
Hvis du har fulgt vejledningerne ovenfor og stadig har problemer med din opvaskemaskine, skal du nok have en Bosch servicetekniker til at se på maskinen. Kontakt Bosch Service for hjælp.
Links, der kan være nyttige for dig:
- Flere oplysninger om fejlfinding på opvaskemaskiner:
Oversigtsside - Brugsanvisninger for opvaskemaskiner:
Brugsanvisninger - Reservedele i vores onlineshop:
Reservedele - Rengørings- og plejeprodukter i vores eShop:
eShop - Monteringstilbehør og andet tilbehør:
Tilbehør