Nøglesymbolet, der betyder at børnesikringen er aktiveret, er et af de mest almindelige problemer, der forhindrer kunderne i at kunne bruge deres vaskemaskine, men det er heldigvis meget nemt at deaktivere børnesikringen. Afhængigt af modellen på din vaskemaskine er der flere måder, hvorpå børnesikringen kan deaktiveres.
1. Tryk på og hold startknappen inde i tre til fem sekunder for at deaktivere børnesikringen
Når børnesikringen er aktiveret, vises et nøglesymbol i displayet, og alle vaskemaskinens knapper er deaktiveret, dvs. låst.
Tryk på og hold startknappen inde i tre til fem sekunder for at deaktivere børnesikringen. Derefter høres et bip, og nøglesymbolet forsvinder.
2. Tryk på og hold knapperne "rpm" (omdrejninger) og "finished in" (færdig om) inde
På nogle vaskemaskiner kan børnesikringen også deaktiveres ved at trykke på og holde knapperne "rpm" (omdrejninger) og "finished in" (færdig om) inde samtidigt i cirka tre sekunder. Derefter høres et bip, og nøglesymbolet forsvinder.
3. Vaskemaskiner med touchscreendisplay og en firkantet knap med et nøglesymbol
Hvis din Bosch vaskemaskine har et avanceret touchscreendisplay, lyser en firkantet knap med et nøglesymbol og "3 sek." under den.
Bare tryk på denne knap i tre sekunder, knappen bliver mørk, og et hørbart bip angiver, at børnesikringen er blevet deaktiveret.
4. Kontakt Bosch Service for hjælp
Viser vaskemaskinen stadig nøglesymbolet? Meddelelsen burde forsvinde, når du har fulgt vores tips. Hvis problemet ikke er forsvundet, skal du nok have besøg af en servicetekniker. Kontakt Bosch Service for hjælp.
Links, der kan være nyttige for dig:
- Flere oplysninger om fejlfinding på vaskemaskiner:
oversigtsside - Brugsanvisninger for vaskemaskiner:
brugsanvisninger - Reservedele til vaskemaskiner i vores onlineshop:
reservedele - Rengørings- og plejeprodukter i vores eShop:
eShop - Monteringstilbehør og andet tilbehør:
tilbehør